At sælge sit hus er for de fleste mennesker en stor ting. Særligt, hvis man har boet i huset i mange år, og ens børn måske er vokset op der, er der mange minder. Når man har besluttet sig for at sælge sit hus, er der derfor flere ting, der er værd at være opmærksom på for at komme godt igennem processen og efterfølgende føle, at det gik godt.
En hushandel skal nemlig føles rigtig i maven, og det gælder både for sælger og køber. Ingen har glæde af, at den anden part kommer ud af handlen med sorg eller vrede, så derfor bør man som sælger forberede sig, når man ønsker at afhænde sin bolig.
Det skal du være opmærksom på, når du vil sælge
Tilstandsrapporter er noget, de fleste mennesker har hørt om, og de fleste sælgere får da også udarbejdet en i forbindelse med et salg. Det er frivilligt, om man vil tilbyde køber dette dokument, men det er i ens egen interesse, da man ellers kan blive hængt op på fejl og mangler i op til ti år efter salget. Tilstandsrapporter er noget, man bør konsultere professionelle for at få udarbejdet, således at man er sikker på, det bliver gjort efter bogen. Tilstandsrapporter er nemlig noget, der kræver byggeteknisk indsigt og ekspertise for at skrive.
Når du har en køber på krogen, vil denne muligvis prøve at få dig ud i en forhandling, og her vil det være en god idé at have lidt at handle med, så du ikke fremstår hård og utilnærmelig. Her er der flere muligheder, for dels kan du tilbyde et lille afslag i prisen, men du kan også give eksempelvis gardiner eller haveredskaber med i prisen for at imødekomme køber.
Den måske vigtigste ting at tænke på, når du vil sælge dit hus, er at gøre dig klart, om du er helt sikker på, du vil sælge. Når først huset er solgt, kan det ikke gøres om. Du kan finde et andet hus men ikke komme tilbage til dit gamle hjem. De fleste ting her i livet kan gøres om, men at sælge sit hus er en af de ting, der ikke kan rulles tilbage, når først fortrydelsesfristen er udløbet.